Tlf. 86 15 47 46 Sommervej 31F, 8210 Aarhus V

Massage

Husker du at passe godt på kroppen? Den skal gerne kunne bære dig igennem hele livet – og helst uden smerter – og derfor er det vigtigt, at du tager dig tid til at mærke efter, og at du investerer i dit eget helbred. Massage kan bruges både forebyggende og behandlende, og vil du smidiggøre og afspænde dine muskler og undgå smerter, kan fysiurgisk massage med stor fordel benyttes. Hos Hasle Fysioterapi tilbyder vi flere forskellige typer af massage i Aarhus, og du kan læse mere om vores massage nedenfor.

Priser
30 minutter Kr. 200,-
60 minutter Kr. 375,-
10 x 30 minutter Kr. 1885,-
10 x 60 minutter Kr. 3600,-

Sådan virker massage

En professionel massage er noget af det allerbedste, du kan give din krop. Massøren tager godt fat, og afhængigt af hvor mange spændinger du har, og hvor de sidder, kan en massage måske godt føles både intens og afslappende på én og samme tid. Undervejs i massagen øges din blodcirkulation, og dine muskler kommer af med de ophobede affaldsstoffer. Du kan således betragte massage som en udrensende proces, og der er da også mange der fortæller os, at de føler sig som født på ny, når de har været en tur på briksen i vores klinik. Massagen er god til at frigive spændinger og muskelsmerter, der kan virke generende i din dagligdag, og vi har blandt andet erfaring med at forebygge og afhjælpe følgende typer af smerter:

  • Smerter i ryggen og lænden
  • Smerter i skuldrene
  • Smerter i nakken
  • Smerter i benene og lårene

Uanset dine udfordringer eller ønsker finder vi sammen frem til en behandling, der kan matche dine behov og som giver dig det optimale velvære.

 

Massage til linding af både stress og smerter

Dit fysiske og psykiske helbred hænger uløseligt sammen, og er det ene ikke i orden, går der næppe længe, før du også oplever udfordringer med det andet. Når du kommer i klinikken hos os, vil du opleve, hvordan både det kropslige og det mentale kommer bedre i balance. Massage giver nemlig velvære til både krop og sind og kan således også bidrage til at lindre symptomer på psykiske problemer som stress, angst og depression. Når du slapper bedre af i hovedet, spænder du ligeledes mindre op i kroppen og passer generelt bedre på dig selv, hvorved du kan undgå potentielle skader og smerter.

 

Det kan du selv gøre for at passe godt på kroppen

Der kan være mange grunde til eventuelle smerter i kroppen, og det er derfor en stor fordel, hvis du kan identificere, hvornår og hvordan dine smerter opstår. Det giver dig det mest solide udgangspunkt for at kunne forebygge smerterne fremover.

Mange skader opstår som følge af sport, men faktisk er endnu flere smerteproblematikker forårsaget af det stik modsatte – nemlig af fysisk inaktivitet. Mange danskere har i dag et stillesiddende arbejde, eksempelvis på kontor, hvor der ikke ændres meget på arbejdsstillingen i løbet af dagen. Forkert kropsholdning og dårlige arbejdsstillinger kan give problemer med smerter i leddene, og er du én af dem, der er i risiko for at få ondt, eller er du allerede plaget af smerter, er det vigtigt, at du er opmærksom og ændrer på dine arbejdsvaner. Først og fremmest bør du tænke over at variere din arbejdsstilling og gerne få fat i et hæve-sænke-bord, så du har mulighed for både at sidde og at stå, når du arbejder ved computeren. Sørg også for at tage pauser og at bevæge dig i løbet af arbejdsdagen – og kig så regelmæssigt forbi Hasle Fysioterapi til en omgang massage i Aarhus, der er en investering i din sundhed. Her tager vi os kærligt af din krop, så den får de bedste betingelser for at kunne holde sig sund og rask igennem mange år.

 

Massage i Aarhus hos Hasle Fysioterapi

Uanset om du trænger til en god omgang velvære-massage, en gravid-massage eller en effektfuld fysioterapi-massage, er du velkommen indenfor hos os. Vi tilbyder massage i Aarhus udført af professionelle massører – ofte fysioterapeutstuderende, der har bestået deres massage-eksamen på uddannelsen. Det er således massører med den nyeste viden om kroppen og dens behov, som du kan glæde dig til at få behandling af, når du lægger dig på briksen hos os til en god massage.

En fysioterapi-massage giver dig velvære, smertelindring og afspænding i ét og tager udgangspunkt i din krops aktuelle problematikker, og kunne du tænke dig at prøve en massage hos os, er det blot om at få booket din tid her. Første gang skal tiden bookes gennem vores sekretær pr. mail eller telefon, men når først du har været her én gang, kan du nemt bestille din næste tid online. Vi glæder os til at se dig og til at byde dig velkommen indenfor hos os!